Ville ikke gå i forældrenes fodspor

I gymnasietiden fandt Louise hurtigt ud af, at biologi og fysik ikke lige var noget for hende. Derfor skiftede hun til htx, som var rettet mod erhvervsøkonomi. Men selv med den studieretning var hun fast besluttet på, at hun i hvert fald ikke skulle i samme retning som sine forældre, der begge havde læst økonomi. Hun begyndte derfor at læse til folkeskolelærer, men den ’setting’ var heller ikke den rigtige, og på det tidspunkt var Louise rådvild omkring sin fremtidige karrierevej.

Louise tog dernæst en HA almen på Syddansk Universitet, fordi hun vidste, det ville åbne nogle døre om ikke andet. Da Louise skulle vælge studieretning efter BA’en, var hun ikke i tvivl om, at det skulle være Accounting, Strategy and Control. Det var egentlig nogle lidt tunge fag, men de dygtige undervisere fra bachelorstudiet havde formået at gøre fagene vedkommende. Selvom Louise nu havde fundet sin faglige retning, var hun stadig ikke klar over, hvad hun skulle bruge det til i erhvervslivet. Dengang mente hun nemlig ikke, at konsulentvejen var noget for hende, særligt med alle de timer, hun vidste, der lå i det. Det kendte hun nemlig alt til fra sine forældres arbejdsliv.

God til mennesker

Rollen som konsulent tiltalte i første omgang ikke Louise, men det blev svært at komme udenom, hvor glad hun var for samarbejdet med mennesker og det at bringe kaos til orden. Allerede i studietiden involverede Louise sig socialt og var som hhv. introvejleder, tutor og Teaching Assistant på Syddansk Universitet med til at introducere nye studerende for en helt ny hverdag.

At være introvejleder og studentervejleder lå naturligt til Louise, og hun var den, som de studerende gik til, når de skulle have hjælp til at sammensætte deres timer, følte sig stressede eller havde brug for en snak. Louise havde desuden en god ’connection’ med en underviser i eksternt regnskab/internt regnskab, der gav hende muligheden for selv at undervise et merithold.

Jeg synes, det var en spændende måde at lære mennesker at kende fra forskellige årgange. Jeg elskede det sociale element i det, men også det kaos, det bragte med sig og opgaven i at få det bedste ud af det. Det var sjovt og udfordrende at være underviser, og jeg havde bl.a. et merithold, hvor mange af de studerende var voksne fra erhvervslivet. De stillede reelle spørgsmål fra virkeligheden, og det udfordrede mig. – Louise A. R. Pedersen.

At føle sig set uden at skulle konkurrere

Det lå måske ikke i kortene at ende som økonomikonsulent, hvis man havde spurgt en ung Louise, men når det alligevel i 2018 endte der, var det også, fordi Keepers var og er anderledes end de store konsulenthuse. Louise oplevede et umiddelbart godt match personlighedsmæssigt mellem hende og Katja, Partner i Keepers, og konkurrence-elementet var slet ikke til stede. Katja så muligheder i de ting, hun havde beskæftiget sig med, heriblandt piccoline, assistent på modeugen, butiksmedarbejder etc., og Louise følte sig set med det samme og kunne mærke, at man hos Keepers også så et match.

“Jeg kunne ikke lide tanken om et konsulenthus, hvor man skal have rundsave på albuerne og konkurrere med sine kollegaer. Men hos Keepers har jeg fået syn for, hvor glad jeg er for konsulentrollen, og hvor meget jeg kan vokse inden for faget. Når man kommer ud som konsulent hos en ny kunde, er det lidt som at starte forfra hver gang. Det kan på en gang være både nervepirrende og fedt, udfordrende og lærerigt, når man skal spore sig ind på en ny type af mennesker i en ny setting. Det giver så meget mening for mig at give redskaber videre, som kunden kan tage med videre og arbejde med selv. Generelt er oprydningsdelen, implementering af nye processer og det at få styr på fremtiden fedt, fordi man ser direkte, hvad man hjælper med. Og så ligger det mig på sinde at skabe relationer og blive en kollega hos kunden.” – Louise A. R. Pedersen.

Alle lærer noget af at italesætte egen læring

I hverdagen kan arbejdet nemt blive en rutine, hvor nogle opgaver kører på autopilot, man smiler, møder op og er klar. I takt med at Louise fik muligheden for at lære nye kollegaer op, blev det dog synligt for hende, hvor meget hun selv havde rykket sig, siden hun startede hos Keepers.

“Når man lærer nye op i fx generelle afstemninger, kan man virkelig se, hvor meget man har rykket sig, og hvor meget man har fået med. Det er fedt for både nye og gamle med det samarbejde, der er på tværs. Alle lærer noget, fordi man er tvunget til at italesætte det, man har lært. Som fuldtids piccoline hos et forsikringsmæglerfirma blev det tydeligt for mig, hvor vigtigt det er at forstå og være klar over, at alle roller har betydning. En leder er kun en god leder, hvis de har gode medarbejdere.” – Louise A. R. Pedersen.

Fra barselsbekymringer til værdsat ’no bullshitter’-medarbejder med nye kompetencer

Louise glemte egentlig alt om arbejdet, da hun stod overfor det ukendte land Barsel, fordi hun havde glædet mig så meget til det nye kapitel af sit liv. Men de klassiske bekymringer fik alligevel sneget sig ind på hende, da barselslivet nærmede sig: Hvad kommer jeg tilbage til? Er dynamikken der stadig? Der var kommet mange nyansatte til i mellemtiden, og nogle store profiler var stoppet. Ville det være den samme kultur, hun kom tilbage til? Var hun blevet glemt undervejs?
Da dagen kom, hvor Louise vendte retur til arbejdslivet, føltes det dog hurtigt, som om de ti måneder var fløjet afsted.

Den ene fod blev sat foran den anden, og kroppen gik efter vane den vante vej mod metroen. Det var superfedt at komme tilbage. Jeg var så klar og blev kastet ud i det, præcis som jeg kan lide det. Mange steder hører man om, at kvinder bliver sat tilbage karrieremæssigt i forbindelse med barsel, og jeg kunne da også være lidt bekymret for, om det ville ske for mig. Hos Keepers har de heldigvis set barslen som en kompetencegivende styrke og ikke som et spildt år på den faglige front. – Louise A. R. Pedersen.

Personligt er Louise en pleaser, der gerne vil gøre alle tilfredse. Hun har dog med årene og særligt efter tiden på barsel lært at sætte foden i jorden og er nu ikke kun en pleaser, men en ’no bullshitter’-medarbejder, der forsøger at imødekomme alle bedst muligt.

Hertil og ikke længere. Jeg har virkelig lært meget om mig selv under barslen. Jeg er generelt blevet bedre til forventningsafstemning omkring, hvad jeg ikke kan endnu, men også i forhold til forhandling og at kigge indad og se på, hvad jeg bidrager med. Det er egentlig en sjov øvelse at blive tvunget til ift. løn og fremtidige muligheder. Jeg har lært, at det er okay at være med til at skabe rammerne for sit arbejde og sætte grænser for sig selv på en god måde, samtidig med at man prøver at imødekomme alle mest muligt.

Det har været essentielt for mig at Louise SKULLE tilbage til os i Keepersfamilien efter sin barsel, primært fordi hun er en fantastisk konsulent og kollega, men også idet jeg alt for ofte har oplevet, at nybagte forældre, der kommer retur, ikke føler konsulentrollen kan passe til dem længere. Jeg oplever tværtimod, at de kommer styrkede med et større overblik og mere modne og empatiske tilbage, med en bedre evne til at mærke sig selv og sige til og fra – kompetencer jeg værdsætter meget højt. Siden har det været mit og Louises ansvar i fællesskab at planlægge de rigtige opgaver til hende, så der fortsat er masser af udvikling, men også en balance, så Louise har tid og overskud til at nyde sin dejlige familie. – Katja Feldstein, Partner i Keepers.

En ægte Keepers-ven, man altid kan betro sig til

Blandt kollegaer er det ingen nyhed, at Louise i pressede situationer er dygtig til at bevare overblikket, det gode humør og prioritere sin tid. En evne som barslen har styrket hende yderligere i.

Louise kan håndtere mange bolde i luften på én gang. Hun har et meget højt fagligt niveau og er god til at forklare/videregive og videregive sin læring til andre. Hun har desuden en fantastisk evne til at bevare roen og det gode humør i meget pressede situationer, og hun løfter altid stemningen, hvis hun kan mærke, at vi har brug for en pause eller et godt grin. Louise er en ægte Keepers ven, og man kan altid betro sig til hende. Hun er altid klar på en kop kaffe og en snak om faglige spørgsmål, eller hvad man nu lige har på hjertet. – Laura Amtkjær Hansborg, tidl. Consultant i Keepers.

Louise bor privat sammen med sin kæreste Nikolaj og deres fælles søn Bobby, der for et par måneder siden rundede sin første fødselsdag. Både før og efter forældreskabet har de været meget socialt anlagte, og Bobby kommer som regel med under armen, når de tager ud. Generelt bruger de stadig byen meget, og hvis cafeture og kaffe dates var en hobby, så var det Louises absolut yndlingshobby. Nikolaj er belysningsmester på det kongelige teater, designer lys til forestillinger og har et team, der står for lyssætning overværer processen, indkøb m.v. Det betyder også, at der er mange teaterforestillinger i kalenderen. Nu hvor Louise er tilbage på job, er Nikolaj startet barsel.