Blog

14.01 2021 af Kristina Ege Scharff

Danmark skal være grønnere og tage ansvar for kampen mod klimaforandringerne. Som et led i bestræbelserne på dette indgik et bredt flertal i Folketinget den 22. juni 2020 en klimaaftale med fokus på den grønne omstilling under navnet Grøn Skattereform. Den 8. december 2020 meddelte Regeringen, at man havde opnået politisk enighed om en endelig aftale for den grønne omstilling.

Ensartet beskatning på tværs af sektorer

Som et tillæg til den indgåede klimaaftale har Regeringen fremsat lovforslaget ”Grøn Skattereform #1”, der medfører en række afgiftsændringer inden for elafgifter og på fossile brændsler. Formålet med afgiftsændringerne er at tilskynde virksomheder til at øge forbruget af el, der primært kommer fra vedvarende energi, og nedsætte forbruget af fossile brændsler. Grøn Skattereform #1 betyder en forhøjelse af energiafgifterne for erhverv, samtidig med at erhvervslivet understøttes for at stimulere dansk økonomi.

I dag beskattes CO2-udledninger med en kombination af klima- og energiafgifter, og afgiftsniveauet varierer betydeligt afhængigt af anvendelsen af fossile brændsler. Hovedmotoren i lovforslaget derimod er en ensartet beskatning af alle klimabelastende udledninger. Det betyder, at afgifter på CO2-udledninger skal være ens på tværs af sektorer, uanset hvilken type udledning, der er tale om. Samtidig gøres grønne løsninger billigere gennem støtte- og tilskudsordninger til dansk erhvervsliv.

Fire konkrete tiltag

For at imødekomme de stigende afgifter, vil man kompensere virksomhederne gennem fire konkrete tiltag:

1) Hævelse af grænsen for straksafskrivninger

Grænsen for straksafskrivninger hæves således til 30.000 DKK, så der kan investeres i grønne løsninger. Det bevirker i praksis, at virksomheder, der indkøber fx energibesparende maskiner, kan trække købet fra i det skattepligtige år i samme år, som maskinen er indkøbt, fremfor at afskrive maskinen over flere år.

2) Investeringsvindue og øget afskrivningsgrundlag

I perioden fra den 23. november 2020-2022 vil der være et investeringsvindue med en merafskrivningsværdi på 16% – dog undtaget maskiner, der anvender fossile brændsler (varebiler/lastvogne er ­ikke omfattet af denne begrænsning). Vær opmærksom på, at aktiver i form af samlesæt eller aktiver, der skal fungere samlet, anses for at være ét aktiv. Det betyder, at det er den samlede anskaffelsessum af enkeltdelene, der er afgørende for, om en straksafskrivning kan foretages, jf. bagatelgrænsen på de 30.000 DKK.

3) Fastholdelse af bundfradrag i svovlafgift

Det er tidligere vedtaget, at bundfradraget i svovlafgiften skal udfases med udgangen af 2020. For at imødekomme dette, er der afsat 10 mio. kr. årligt for at fastholde bundfradraget.

4) Udvidelse af erhvervspuljen

Erhvervspuljen, der uddeler støtte til grøn omstilling og øget energieffektivisering i form af energispareprojekter, som styrker virksomhedernes konkurrenceevne, øges med i alt 315 mio. kr. Puljen er målrettet privatejede produktions-, handels- og servicevirksomheder. Derudover oprettes en ny tilskudspulje på 360 mio. kr. Denne målrettes specifikke energieffektiviseringer, der ikke er omfattet af erhvervspuljen. Det er Energistyrelsen, der uddeler midlerne, og der åbnes for ansøgninger flere gange om året – næste ansøgningsrunde er åben fra den 18. januar 2021 til den 1. februar 2021, hvor der samlet set uddeles 175. mio. kr. i tilskud.

Læs evt. mere her.

Flere indlæg

Seneste

Nyheder & blogindlæg

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev

Få nyheder om økonomi og
regnskab direkte i din indbakke*.

*Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.