Blog

02.03 2022 af

I forbindelse med at den nye ferielov trådte i kraft 1. september 2020, kommer der endnu en første gang i forbindelse med 5. ferieuge.
Har en medarbejder været ansat hos deres nuværende arbejdsgiver hele ferieåret 2020 – altså fra 1. september 2020 – 31. august 2021, og dermed opsparet 25 feriedage, skal virksomhederne senest med marts-lønnen automatisk udbetale de dage, deres medarbejdere har tilbage af deres 5. ferieuge, såfremt der ikke er indgået aftale om overførsel af dagene.

Ferie opsparet hos tidligere arbejdsgiver 

Hvis medarbejderen ikke har været ansat hele ferieåret 2020 hos den nuværende arbejdsgiver, er det medarbejderen selv, der skal gøre opmærksom på, at de har opsparet det resterende af ferien hos en anden arbejdsgiver.  

 

Feriehindring og eventuel afregning til Feriefonden 

Udgangspunktet i Ferieloven er, at medarbejderen skal afholde ferien, dog hvis medarbejderen har været syg eller på barsel, kan der være tale om gyldig feriehindring. Hvis der ikke er tale om gyldig feriehindring falder ikke afholdte feriedage (ud over 5. ferieuge) bort for medarbejderen på trods af de forbliver en omkostning for virksomheden, da værdien af feriedagene skal afregnes til Feriefonden.  

Flere indlæg

Seneste

Nyheder & blogindlæg

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev

Få nyheder om økonomi og
regnskab direkte i din indbakke*.

*Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.