Blog

11.03 2021 af Kristina Ege Scharff

Alle medarbejdere som er ansat med ret til ferie med løn, har ret til 1% i ferietillæg, jf. Ferieloven §16. Fælles for den tidligere ferielov og Den nye ferielov er, at ferietillægget skal være tilgængeligt for medarbejderne ved deres feries begyndelse.

 

Det betyder, at der er to måder at administrere ferietillægget på:

  1. Udbetale løbende, i takt med at medarbejderne afholder ferie
  2. Udbetaling to gange om året

Da det kan være administrativt tungt at håndtere løbende udbetaling, kan man nøjes med udbetaling med maj- og august-lønnen.

Det betyder, at ferietillæg optjent i perioden 1. september til 31. maj skal udbetales i maj, hvor ferietillæg optjent mellem 1. juni og 31. august udbetales i august.

Vi har tidligere været vant til at udbetale ferietillæg i april

Det er en god idé allerede nu at gøre jeres medarbejdere opmærksom på ændringerne, som Den nye ferielov har bragt med sig.
Medarbejdernes opsparing af ferietillægget har ikke ændret sig, udover at perioden for opsparing og udbetaling er forandret. Til den 31. august har medarbejderen opsparet samme værdi, som de ville have gjort ved Den gamle ferielov.

I skal gøre noget aktivt

I skal kontrollere og sikre, at jeres medarbejdere er sat op til at få udbetalt deres opsparede ferietillæg i de rette måneder.

Hvad sker der med ferietillægget, når en medarbejder fratræder?

Hvis jeres medarbejdere fratræder, inden ferietillægget udbetales, har opsparet ferie i det nye ferieår og afholdt af den samme opsparede ferie, skal de have ferietillæg udbetalt forholdsmæssigt svarende til antallet af afholdte feriedage.
Eksempel på beregning af ferietillæg til fratrædende medarbejder:

Totalt opsparet ferietillæg på fratrædelsestidspunkt / Totalt antal opsparede feriedage * Afholdte feriedage

Eksempel på beregning af ferietillæg ved fratrædelse den 30. april,

Optjente feriedage i ferieåret fra 1. september til 30. april               16,64

Afholdt ferie i ferieåret fra 1. september til 30. april                         10,00

Totalt opsparet ferietillæg på fratrædelsestidspunktet, april-lønnen kr. 1.925,76

Udbetales med april-lønnen

Kr. 1.925,76 / 16,64 * 10,00 = kr. 1.157,31.

Flere indlæg

Seneste

Nyheder & blogindlæg

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev

Få nyheder om økonomi og
regnskab direkte i din indbakke*.

*Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.