Blog

14.09 2021 af Kristina Ege Scharff

Flaskehalse, performanceproblemer og en fin, men utrimmet tjørnehæk var overskrifterne på DI’s tilstand, da de i foråret 2020, midt i årsafslutningen, stod uden regnskabschef efter en lang periode med alt for få ressourcer til at skabe den nødvendige struktur og planlægning omkring driften af deres selskaber. Løsningen blev interim assistance i økonomifunktionen hos Keepers.

 

DI er Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation. DI arbejder for stærke virksomheder i et stærkt samfund – et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Danmark skal være det bedste land at drive virksomhed i, og det bedste land at leve i. Dansk Industri rådgiver om personaleforhold, forretningsudvikling og virksomhedsdrift og tilbyder både kurser, webinarer og events. DI tæller i dag ni branchefællesskaber, 100 medlemsforeninger og 18 regionalforeninger.

Fejlslået årsafslutning reddet på målstregen

Efter en tumultarisk proces vedrørende årsafslutning og revision 2019 for ca. 85 regnskaber, forårsaget af en række opsigelser i 2019, herunder regnskabschefen gennem flere år, og sygemeldinger i 2020, identificerede DI et akut behov for hjælp. DI kontaktede derfor Keepers for interim assistance i økonomifunktionen, indtil de kunne implementere en mere permanent løsning. Daniel, Senior Manager i Keepers Consulting kom hurtigt om bord som regnskabschef, og flere interimressourcer under Daniels ledelse kom siden til for at få skuden vendt. Med fokus på digitalisering og optimering af processer sørgede Daniel og teamet for, at revisionsprocessen kom tilbage på sporet, og de mange regnskaber blev tilvejebragt.

Daniel har taget fuldt ejerskab for, at vi lykkes, og vi kunne ikke mærke, om han var ekstern eller DI’er. Ledergruppen og Daniel har bare gået ligeværdigt ind til opgaven og taget ansvar med stor faglighed og kompetence. – Steffen Egebjerg, Financial Director, Dansk Industri.

Den interime regnskabschefs ’take’

Efter en hektisk periode, hvor Keepers fik sat struktur på opgaverne og i samarbejde med de tilbageværende medarbejdere fik lukket de mange regnskaber, blev en ny regnskabschef rekrutteret. Daniel sikrede en smidig overlevering og bidrog med at optimere processer og således klargøre organisationen til den forestående fusion med Dansk Byggeri, hvilket skete i september 2020. Efter fusionen står økonomiafdelingen i DI nu for økonomistyringen, struktur og planlægning af ca. 150 foreningers regnskaber.
Daniel blev stille og roligt rullet ud af opgaven i juni 2020. Desværre sagde den nytilkomne chef sin stilling op efter blot seks måneder, og der var igen brug for Keepers’ assistance til bl.a. at komme godt igennem årsafslutningen for 2020.

Daniel bidrog med sit eget ’take’ på tingene, og han er en fagligt dygtig rådgiver. Han har ikke bare taget den opgave til sig, som blev stillet, men bredt det ud til noget større. Derfor tog vi også løbende flere ressourcer ind til at løse de opgaver, som Daniel fik sat fokus på.

Ingen enarmede tyveknægte her – skalérbarhed & balance mellem pris & kvalitet

Dansk Industri kunne ikke have levereret det, som kunderne forventede af dem, uden den skalérbarhed, som et samarbejde med Keepers gjorde muligt. Som outsourcing backoffice er DI det bagland, der skal være stærkt på pragmatikken. Men hvordan får man det til at lykkes i praksis? En ting er, hvad den ideelle løsning er, en anden ting er, hvordan man sikrer kosteffektivitet. Det er der, den reelle udfordring ligger, og derfor var DI ikke i tvivl om, at det var en både god og rigtig beslutning at lade Keepers tage styring på nogle projekter i en periode.

Skalérbarheden var super-god, og Keepers er ikke nogen enarmet tyveknægt. Tværtimod. Der har været en saglig og god vurdering af, hvor mange og hvilke ressourcer, der har været nødvendige i forskellige perioder. De har virkelig et fokus på at være både effektive og kosteffektive. – Steffen Egebjerg.

 

Value for money – et stort bagland af ekspertise

Hos DI har man oplevet en tendens i konsulentbranchen, hvor helt unge konsulenter kommer med seniortitler til skyhøje satser, men hos Keepers er dette ikke tilfældet. Her er der god sammenhæng mellem pris og performance.

Keepers’ team består af unge, dynamiske folk med solid praktisk erfaring og et stort bagland af ekspertise at trække på. Det ligger simpelthen i Keepers’ DNA at køre økonomistyringen for en række selskaber, og via deres outsourcing-team har de kendskab til utrolig mange forskellige problemstillinger. Det er en kæmpe fordel.



En ganske fin, men utrimmet tjørnehæk

Steffen Egebjerg overtog jobbet som Financial Director i april 2020, efter sin forgænger, der havde siddet på posten i 25 år. Og selvom hækken har solide rødder og stærke grene, var der et tydeligt behov for en trimning ikke mindst som følge af sammenlægningen med Dansk Byggeri.

Man kan sige, at der var vokset en fin tjørnehæk op med årene, men den var ikke blevet trimmet tilstrækkeligt og skåret til, i forhold til hvor meget den er vokset, og hvor stor kompleksitet der er forbundet med dette. Konkret var der tale om et forældet økonomisystem, hvilket blev forstærket eller måske ligefrem udstillet, da vi skulle have nye organisationer ind i vores setup. Der var flaskehalse og performanceproblemer, som blev meget tydelige her, og det var en regulær overlevelseskamp at kunne levere udover almindelig drift. Men nu er vi der, hvor vi kan udvikle det. – Steffen Egebjerg.

Daniel og resten af teamet hos Keepers har netop henover sommeren overleveret opgaverne til Dansk Industri og står naturligvis klar, hvis DI på et senere tidspunkt skulle få behov for assistance igen.

Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med så mange dygtige og engagererede medarbejdere, der hver dag arbejder for at levere god service for DI’s medlemmer. Samtidigt har det været spændende at tage del i ledergruppens arbejde med at trimme, optimere og digitalisere økonomifunktionen, og jeg er imponeret over, hvor langt de har flyttet sig på denne rejse, blandt andet via en solid struktur omkring faste processer for månedsluk og afstemning – noget, der i den grad har fået græsset til at gro. – Daniel Jepsen, Senior Manager i Keepers.

Flere indlæg

Seneste

Nyheder & blogindlæg

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev

Få nyheder om økonomi og
regnskab direkte i din indbakke*.

*Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.