Share

18.01 2019 af Alexandra Tallqvist

Jobopslag: Lønkonsulenter til Keepers København

Ny_Adelgade

Keepers søger lønkonsulenter til vores kontor i København

Er du udadvendt, har sans for detaljen og lyst til rollen som lønkonsulent? Bliv en del af Keepers familien, hvor det faglige og det sociale går op i en højere enhed.

Keepers er en stærk spiller inden for outsourcing af løn, regnskab samt konsulentydelser. Vores team består af erfarne løn- og økonomikonsulenter, der betjener store som små kunder i hele Danmark med en bred vifte skræddersyede løn- og konsulentydelser. Dit primære arbejdssted vil være i København, men som konsulent vil du også arbejde hos kunderne.

Keepers har til huse i København K samt Turbinehallen i Middelfart. Vores forretning er i en spændende vækstfase, og derfor søger vi løbende nye lønkonsulenter til samarbejdet med os og vore kunder – læs mere om Keepers og vores ydelser på www.keepers.nu

Konsulent hos Keepers.
Hos Keepers vil du blive udfordret i en bred pallette af operationelle opgaver som lønkonsulent.

Som lønkonsulent hos Keepers vil du skulle løse opgave inden for 3 hovedområder:

  • Interim opgaver i roller som fx lønbogholder, enten fra kontoret eller hos kunden
  • Ansvarlig lønkonsulent for egne kunder i Keepers’ lønoutsourcing team
  • En bred vifte af projekter i vore kunders økonomi-, HR- og lønfunktioner

Hos Keepers får du frihed under ansvar, stor indflydelse på din egen udvikling og arbejdsopgaver, og du bliver en del af en travl og dynamisk virksomhed, hvor sparring og feedback er i højsædet. Vi kan garantere dig et udfordrende og varieret job, hvor dit eget engagement vil forme en spændende hverdag hos os. Du vil arbejde tæt sammen med motiverede og løsningsorienterede kolleger med mange års erfaring som operationelle lønkonsulenter.

Din profil

  • Som person er du imødekommende og serviceminded med interesse for de mennesker, du omgiver dig med
  • Du arbejder detailorienteret og organiseret med opgaver, og viser initiativ i opgaveløsningen
  • Du er engageret og ivrig efter at omsætte tanker og idéer til konkrete handlinger og anvendelige løsninger for vores kunder
  • Du tager ansvar for dine leverancer, trives med mange bolde i luften, er komfortabel med deadlines
  • Du har IT-flair og særligt Excel-kompetencer vægtes højt, og det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med lønsystemer såsom Danløn, Lessor, Bluegarden eller lignende

Ansøgning og ansættelse
Send os din ansøgning, CV, eksamenspapirer samt andre relevante dokumenter på: cv@keepers.nu

Vi gennemgår ansøgningerne og indkalder løbende til samtale. Tiltrædelse snarest – Løn efter kvalifikationer og erfaring. Vil du vide mere om jobbet og rollen som konsulent hos Keepers, er du velkommen til at kontakte Maria Bjerg Pedersen på tlf. +45 22 20 26 95.