Share

06.05 2019 af Alexandra Tallqvist

Jobopslag: Nyuddannede talenter indenfor regnskab og økonomistyring

_top_keepers_louise_030519

Keepers, København

Keepers søger nyuddannede talenter indenfor regnskab og økonomistyring. Har du talent og interesse for regnskab, controlling og økonomistyring, og er du samtidig udadvendt og klar til rollen som konsulent? Bliv en del af Keepers-familien hvor det faglige og det sociale går op i en højere enhed. Du får frihed under ansvar, stor indflydelse på din egen udvikling, og du bliver en del af en travl og dynamisk virksomhed, hvor sparring og feedback er i højsædet.

Keepers er branchens nye, innovative spiller inden for outsourcing af regnskab, løn og konsulentydelser. Vi leverer skræddersyede konsulentydelser indenfor regnskab og økonomistyring til virksomheder i hele Danmark. Dit primære arbejdssted vil være i København. Hos os får du operationel erfaring som økonomikonsulent via sparring med erfarne kolleger.

Keepers er stiftet i september 2014 og har til huse i København K samt Turbinehallen i Middelfart. Vores forretning er i en spændende vækstfase, og derfor søger vi nye konsulenter til samarbejdet med os og vore kunder – lær mere om Keepers på www.keepers.nu.

Konsulent hos Keepers

Som nyuddannet oplæres du helt fra bunden i de grundlæggende ”hands on”-principper og opgaver indenfor regnskab, således at du får en stærk regnskabsmæssig forståelse og base. Dette ved midlertidige roller i økonomifunktioner samt assistance ved økonomiprojekter. Vi garanterer dig en stejl indlæringskurve, som vil udvikle dig i rollen fra ”grøn økonomikonsulent” til en stærkt funderet CFO. Vi har en flad organisation, og du vil blive oplært af kolleger med mange års erfaring som operationelle økonomikonsulenter.

Din profil

  • Som person er du imødekommende, serviceorienteret, udadvendt, god til at lytte med interesse for de mennesker, du omgiver dig med.
  • Du brænder for regnskab, økonomistyring og controlling og har en høj faglighed. Du er analytisk og ivrig efter at omsætte tanker og idéer til konkrete handlinger og anvendelige løsninger for vores kunder.
  • Du tager ansvar for dine leverancer, trives med mange bolde i luften og er komfortabel med deadlines.
  • Du har IT-flair – særligt Excel-kompetencer vægtes højt. Praktisk erfaring med økonomisystemer såsom e-conomic, Navision eller lignende er en fordel, men ikke et krav.
  • Du har højt drive, er motiveret og ikke mindst ambitiøs med en målsætning om at gøre en forskel for kunder, kolleger og dig selv.
  • Du bliver færdig som kandidat (f.eks. cand.merc. ASC, AUD, cand.oecon., cand.polit. eller lign.) eller HD’er (2. del).

Ansøgning og ansættelse

Send os din ansøgning, CV, eksamenspapirer samt andre relevante dokumenter på: CV@keepers.nu.

Vi gennemgår ansøgningerne og indkalder løbende til samtale. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen hurtigst muligt. Tiltrædelse 1. september 2019 eller før efter aftale. Løn efter kvalifikationer og erfaring.

Vil du vide mere om jobbet og rollen som konsulent hos Keepers, er du velkommen til at kontakte Katja Feldstein på tlf. +45 42 73 45 49.