Share

23.11 2017 af Maria Bjerg Pedersen

Keepers sikrer tryg årsafslutning hos Fitness World

Fitness World

Hos Fitness World kom sammenlægningen af to virksomheder lige midt i den mest travle tid ved regnskabsårets afslutning i 2016. Derfor var det nødvendigt at inddrage ekstern ekspertise til at klare afstemningen mellem lønsystemerne – og den fandt de hos Keepers.

Fitness World er en dynamisk virksomhed, hvor de har travlt med at servicere og skabe en sund og aktiv livsstil hos flere hundrede tusinde danskere, som træner i deres fitnesscentre.

I forbindelse med sammenlægningen med en anden fitnesskæde fik de brug for ekstra ressourcer til at sikre en 100 % korrekt sammenlægning skatte- og lønmæssigt. Martin H. Johansen, lønansvarlig hos Fitness World, forklarer, hvordan Keepers kom ind i billedet til at forestå denne afstemning:

”Vi søgte nogle dygtige folk, der kunne arbejde selvstændigt og stå for dialogen med de myndigheder, vi skulle afstemme overfor. Dem fandt vi hos Keepers, hvor Tina og Maria styrede vores projektplan hele vejen igennem.”

Systematisk projektstyring

Maria Bjerg Pedersen, partner og lønansvarlig hos Keepers, og Tina Jensen, lønkonsulent hos Keepers, gik målrettede til opgaven og fik udarbejdet en styringsplan, som blev fulgt trin for trin.

Det var altafgørende at nå i mål inden en bestemt dato, og samtidig skulle lønmedarbejderne hos Fitness World have frigjort tid, så de kunne fokusere på andre opgaver midt i en meget travl årsafslutningsperiode.

”Thumbs up” til samarbejdet

Samarbejdet mellem Keepers og Fitness World foregik på den måde, at Martin H. Johansen blev inddraget, når en ny milepæl blev nået. Derudover kunne han trygt stole på, at opgaven blev drevet fremad på betryggende vis uden hans involvering. Alle deadlines undervejs blev overholdt, og på den måde kom de i hus inden skæringsdatoen for årsafslutningen.

”Jeg har været meget tilfreds. Keepers løste en akut udfordring hos os, og jeg kunne sagtens finde på at bruge dem igen. Jeg kan kun sende et meget stort thumbs up herfra,” afslutter lønansvarlig Martin H. Johansen.

Læs mere om

  • Fitness World åbnede sit første fitnesscenter i 2005 og har i dag over 150 centre i hele Danmark, hvor der skal laves løn hver måned til omkring 4.000 ansatte, herunder holdinstruktører, personlige trænere, receptionister og centerledere. https://www.fitnessworld.com