Share

03.07 2020 af Kristina Scharff

Keepers søger skarp nyuddannet økonomiprofil til vores outsourcingteam i Turbinehallen i Middelfart

Keepers (4)

Har du talent og interesse for regnskab, controlling & økonomistyring, og er du samtidig udadvendt og servicemindet med lyst til rollen som controller i vores outsourcingteam? Så bliv en del af Keepersfamilien, hvor det faglige og det sociale går op i en højere enhed.

Keepers er branchens nye og innovative spiller inden for outsourcing af regnskab samt konsulentydelser. Keepers outsourcingteam består af erfarne controllere, og vi leverer skræddersyede regnskabs- og konsulentydelser inden for regnskab og økonomistyring til virksomheder i hele Danmark.

Keepers er stiftet i september 2014 og har til huse i København K samt Turbinehallen i Middelfart. Vores forretning er i en spændende vækstfase, og derfor søger vi nye controllere til samarbejdet med os og vore kunder – lær mere om Keepers på www.keepers.nu eller besøg vores blog og læs, hvad vores medarbejdere siger om at arbejde i Keepers.

Assistant hos Keepers.
Hos Keepers vil du blive udfordret i en bred pallette af operationelle opgaver som Assistant i vores outsourcingteam. Du vil blive udviklet i rollen som financial controller inden for regnskab og controlling med henblik på ansvar for egne kunder i Keepers’ outsourcingteam.

Hos Keepers får du frihed under ansvar, stor indflydelse på din egen udvikling, og du bliver en del af en travl og dynamisk virksomhed, hvor sparring og feedback er i højsædet. Vi kan garantere dig et udfordrende og varieret job med en stejl indlæringskurve. Vi har en flad organisation, og du vil arbejde tæt sammen med skarpe og fantastiske kolleger. Du vil til daglig sidde på kontoret i Middelfart sammen med resten af outsourcingteamet og arbejde for en spændende og varieret kundeportefølje.

Din profil

  • Som person er du imødekommende, serviceorienteret, udadvendt, god til at lytte og med interesse for de mennesker, du omgiver dig med
  • Du brænder for regnskab, økonomistyring og controlling og har en høj faglighed. Du er analytisk og ivrig efter at omsætte tanker og idéer til konkrete handlinger og anvendelige løsninger for vores kunder
  • Du er struktureret og tager ansvar for dine leverancer, trives med mange bolde i luften og er komfortabel med deadlines
  • Du har IT-flair, og særligt Excel-kompetencer vægtes højt
  • Har du praktisk erfaring med økonomisystemer såsom e-conomic, Navision eller lignende samt BI, er det en fordel
  • Du har stor interesse og forståelse for bogføring og regnskab
  • Du har højt drive, er motiveret og ikke mindst ambitiøs med en målsætning om at gøre en forskel for kunder, kolleger og dig selv
  • Du har en kandidatgrad inden for økonomi og regnskab og gerne praktisk erfaring på økonomiområdet, men dette er dog ikke et krav

Ansøgning og ansættelse
Send os din ansøgning, CV, eksamenspapirer samt andre relevante dokumenter på: CV@keepers.nu.
Vi gennemgår ansøgningerne og indkalder løbende til samtale. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen hurtigst muligt. Tiltrædelse efteråret 2020 – løn efter kvalifikationer og erfaring. Vil du vide mere om jobbet og rollen som Assistant hos Keepers, er du velkommen til at kontakte Andreas Østergaard Borris på tlf. +45 26 36 50 13.