Blog

02.12 2021 af Kristina Ege Scharff

Et Consulting team til at dække Fyn og Jylland har altid været et stort ønske for Keepers, og med nyansættelsen af vores nye Manager, Nikolaj Bonde Hansen, er det nu endelig blevet en realitet.

Vi har de seneste år haft fuld fokus på at opbygge en solid outsourcingafdeling med effektive, stringente og kvalitetssikrede processer. Derfor har der ikke været den samme opmærksomhed på at gå efter drømmen om en udvidelse af konsulentbenet på Fyn og i Jylland. Men nu er det endelig blevet muligt.

Efter opbygningen af en god teamstruktur i Outsourcing, som frigav mere tid til øverste ledelse, trykkede vi rigtig hårdt på og har kunnet ansætte oppefra og starte holdet med vores dygtige Manager Nikolaj, som vi tidligere har stiftet bekendtskab med. Nu begynder rejsen for alvor. Trekantsområdet er et super interessant marked, og vi ser rigtig mange gode muligheder i vores tilstedeværelse i området.
– Andreas Østergaard Borris, CEO & Partner i Keepers.

Andreas Østergaard Borris, CEO & Partner i Keepers ApS.


Solidt fundament for udvidelse af konsulentforretningen med nyansat Manager
Med ansættelsen af vores nye Manager Nikolaj Bonde Hansen er vi godt i gang med at gøre ambitionerne til virkelighed og støbe et solidt fundament for den geografiske udvidelse af konsulentbenet i Keepers.

Nikolaj har med mere end 10 års erfaring fra revisions- og konsulentbranchen opbygget et solidt erfaringsgrundlag inden for internt og eksternt regnskab, økonomistyring samt den daglige drift af økonomifunktionen. Nikolaj kommer med erfaring fra en lang række forskellige virksomheder og brancher, hvor han bl.a. har arbejdet med procesoptimering, strategiprocesser og ledelsesrapportering.


Slipper ikke opgaven, før den er 100% løst

Hos Keepers varetager han interime stillinger som business controller, regnskabschef eller økonomichef, men har også stor erfaring med mange andre forskellige projekter i økonomifunktionen og slipper ikke en opgave, før den er 100 % løst. Nikolajs mangeårige erfaring og arbejde med forskellige virksomheder har dannet grundlag for hans analytiske og strukturerede arbejdstilgang, hvilket gør ham i stand til hurtigt at blive en effektiv og værdiskabende del af et nyt team. Og vi er utrolig stolte over at have fået ham med på rejsen.

Et spændende, innovativt koncept
Nikolaj havde i et godt stykke tid holdt øje med Keepers, og fulgte udviklingen af det, han beskriver som et spændende og innovativt koncept for outsourcing af økonomifunktioner. Da han flyttede fra København til Middelfart, var det derfor en oplagt mulighed for at blive en del af en spændende og dynamisk virksomhed.

Det var især efter en god snak med Andreas, at jeg var overbevist om, at Keepers måtte være et megafedt sted at arbejde – den ambitiøse og dedikerede tilgang til opgaver og markedet, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Dette balanceret med et stort fokus på fællesskabet og et arbejdsmiljø – hvor det skal være udfordrende, spændende og sjovt at gå på arbejde. Noget at det fedeste ved at arbejde hos Keepers er, at man får lov at arbejde med en masse forskellige typer af opgaver, og hvor der sjældent er to arbejdsdage, der er ens.
– Nikolaj Bonde Hansen, Manager i Consulting – Keepers.

Klare ambitioner for positionering af Keepers
Nikolaj er kendt som en positiv og ambitiøs person, der sætter barren højt for både sig selv og sine kollegaer. Generelt føler han et stort ansvar for sit arbejde og ser sig selv som både meget ihærdig og arbejdsom, og ambitionerne for Keepers er han heller ikke i tvivl om.

Det er min klare ambition, at vi får positioneret Keepers som en stærk spiller inden for konsulent- og interimopgaver i Jylland og på Fyn. For at det kan lykkes – skal vi have de skarpeste økonomikonsulenter med om bord. Det vigtigste fokusområde for mig er derfor at få sammensat et team, hvor vi har fokus på den faglige og personlige udvikling, og hvor vi arbejder sammen om at nå vores mål.
– Nikolaj Bonde Hansen, Manager i Consulting – Keepers.

Nikolaj er i skrivende stund godt i gang med at sammensætte et nyt team, som vi glæder os helt vildt til at introducere for jer.

Flere indlæg

Seneste

Nyheder & blogindlæg

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev

Få nyheder om økonomi og
regnskab direkte i din indbakke*.

*Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.