Blog

16.11 2022 af Kristina Ege Scharff

Allerede fra næste regnskabsår vil det være lovpligtigt for dig som virksomhedsejer at kunne dokumentere og beskrive dine bogføringsprocedurer. Læs her, hvad det betyder for dig, og hvordan Keepers kan hjælpe dig i mål med opgaven.

Beskrivelse af bogføringsprocedure skal være på plads senest 1. januar 2023
Såfremt du jf. Bogføringsloven har pligt til at aflægge årsrapport, eller har en nettoomsætning i to på hinanden følgende indkomstår, der overstiger 300.000 dkk, vil kravet om dokumentation for bogføringsprocedurer også være gældende for dig. Dette gælder uanset virksomhedsform og betyder for langt de fleste, at dokumentationen skal foreligge per 1. januar 2023.

Sådan dokumenterer du dine procedurer
Den letteste måde at komme i gang med beskrivelsen af dine bogføringsprocedurer, er ved at følge Erhvervsstyrelsens vejledning til formålet med tilhørende skabelon.
Skabelonen kan hentes lige her: https://lnkd.in/eyyJp6ff.

Erhvervsstyrelsen kan iværksætte kontrol
Ved indikationer på, at virksomheder ikke overholder deres pligter i forhold til digitale bogføringssystemer og digital bogføring, kan Erhvervsstyrelsen iværksætte en kontrol. Konstateres der ved en sådan kontrol overtrædelser af krav i Bogføringsloven, kan det resultere i bødestraf.

Er du fortsat i tvivl om, hvad der skal redegøres for, og hvordan du kommer godt i mål med opgaven? Så kan Keepers hjælpe.

Kontakt dit team hos Keepers i dag, og læg en plan.

Flere indlæg

Seneste

Nyheder & blogindlæg

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev

Få nyheder om økonomi og
regnskab direkte i din indbakke*.

*Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.