
04.10 2019 af Alexandra Tallqvist
Keepers familien i Middelfart – Outsourcing & Consulting styrkes af 4 skarpe økonomiprofiler

Velkommen til Tina Horsbøl, Flemming Jakobsen, Mathilde Christensen & Kasper Krogshave
Keepers byder med fornøjelse velkommen til 4 nye kolleger i Keepers Middelfartteam.
Automatiseret outsourcing & skarpe hjerner
Keepers har fra dag et prioriteret et 100% automatiseret bogholderi med brug af de systemer, vi vurderer, skaber kvalitet for vores kunder. Vores medarbejderes fokus er ikke drift, men afstemning, kvalitetssikring, controlling & formidling af relevant viden til vores kunder om deres regnskaber – til tiden.
Derfor ansætter vi udelukkende medarbejdere med stor tyngde i uddannelse & erfaring, da der er behov for selvstændig tænkning og levering af viden til Keepers kunder.
Høj faglighed og stort drive
Tina Horsbøl, Flemming Jakobsen og Mathilde Christensen som alle har en uddannelse som cand.merc. aud´ere i bagagen skal med deres høje faglige niveau og drive komplementere det eksisterende outsourcing teams kapacitet. Kasper Krogshave skal på consulting området ud og løse interim opgaver hos vores kunder, og er dertil allerede certificeret i RPA.
Vi er sikre på, at deres uformelle facon og evne til at tale i øjenhøjde med alle vil blive en stor gevinst i samarbejdet med Keepers nuværende & kommende kunder.
Vil du høre mere om hvad Keepers outsourcingteam kan gøre for din virksomhed?
Så er du altid velkommen til at kontakte Andreas Østergaard Borris, som er Partner i Middelfart.
M: 26 36 50 13, E: aborris@keepers.nu