Blog

05.04 2022 af Kristina Ege Scharff

Vi har udvidet familien med to nye Senior Consultants til teamet i København, Nikolaj Rosenbeck og Julie Holst Johansen, der allerede er godt i gang på nye kunder. Tag rigtig godt imod dem.

Effektiv livsnyder med stærk faglig ballast

Jeg savnede kundekontakten som konsulent og den naturlige variation i hverdagen, der kommer med den rolle. Samtidig havde jeg et ønske om at være et sted, hvor der var den samme iværksætterånd, som jeg oplevede i mit tidligere job, og hvor der var mulighed for at sætte eget præg på udviklingen og generelt have flere forskellige kasketter på. – Nikolaj Rosenbeck.

Heldigvis for os, blev Nikolaj anbefalet at søge hos Keepers, der ifølge en af hans gode venner kunne tilbyde alle ovenstående punkter i et drømmejob. Efter en samtale med Partner i Keepers Katja Feldstein, og Manager Marianne Gutfeld Telling, var Nikolaj heller ikke i tvivl om, at Keepers var det perfekte match for ham.

Nikolaj har en HD(R) fra CBS og kommer med flere års erfaring som hhv. revisor fra Deloitte samt CFO for to mindre selskaber. Som Senior Consultant i Keepers servicerer han kunder i forskellige aspekter af økonomifunktionen med fokus på optimering og effektivisering

Nikolaj er kendt som en effektiv livsnyder, der altid forsøger at optimere sin tid (effektivitet), så der er mest mulig tid til at nye (livsnyder), hvilket ikke kun tilgodeser ham selv, men også hans kunder. Nikolaj forholder sig evigt nysgerrig på sit fag og for at sikre den faglige ballast, der kan sikre effektiv optimering af processer og/eller værktøjer hos kunderne og dermed skabe mest mulig værdi.

 

Energibombe med fokus på effektive processer og god økonomistyring

Jeg har valgt Keepers, fordi det motiverer mig at være en del af en innovativ virksomhed i vækst, hvor det faglige og sociale går op i en højere enhed. Jeg kan se mig selv skabe værdi hos Keepers’ kunder både i form af analysearbejde og procesoptimering, samt bidrage med en masse god energi i hverdagen. Derudover vil de mange forskellige projekter og kundecases uden tvivl styrke min faglighed og kompetencer. – Julie Holst Johansen.

Julie har en bachelor i Matematik-Økonomi fra KU og er Cand.Polit (Cand.Oecon) fra KU. Sidstnævnte med et særligt fokus på økonomistyring og strategisk ledelse. Som Senior Consultant i Keepers assisterer Julie vores kunder med forskellige opgaver i økonomifunktionen, herunder controlling, månedsluk, budget og forecast, ledelsesrapportering og optimeringsopgaver.

Julies finder stor interesse i at skabe gennemsigtighed i virksomheders økonomi, hvilket kan danne grundlag for beslutninger på ledelsesniveau. Hun har en struktureret og løsningsorienteret tilgang til opgaver, der skaber effektive processer og god økonomistyring. Særligt struktur skinner igennem både privat og i arbejdslivet og viser sig fra simple ’to do’-lister i weekenden til optimeringsopgaver på jobbet i hverdagen.

Julie er kendt for sit imødekommende væsen og fokus på altid at være serviceminded. Hun mener, at de bedste relationer bliver skabt med sænkede skuldre og et smil på læben, og det vil kunderne opleve ’first hand’, når Julie med god energi skaber reel værdi for virksomheden.

Flere indlæg

Seneste

Nyheder & blogindlæg

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev

Få nyheder om økonomi og
regnskab direkte i din indbakke*.

*Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.