Share

12.01 2021 af Kristina Scharff

Keepers byder velkommen til tre nye, stærke profiler!

Nye Keepere vinter 2020-High-Quality (3)

Det går stærkt i Keepers, og i slutningen af 2020 blev vi endnu engang tre Keepere rigere, som alle er godt i gang med at sætte deres præg på Keepersfamilien. Mød Sofie Rossen, Alexander Pulli og Pernille Peng Kristensen, og hør dem fortælle jer med egne ord, hvorfor der stod Keepers på menukortet i 2021.

 

International profil med ambitioner og ben i næsen

Keepers _DSC8641Sofie har et American High School Diploma og et International Baccalaureate Diploma fra hhv. Indien og Dubai med Business Management & Economics som hovedfag.
Sofie har et kæmpe drive og en selvstændighed, der sjældent ses i så ung en alder. Hun interesserer sig meget for det kreative aspekt i at drive forretning, herunder udvikling af markedsføring på forskellige platforme, og bringer altid velovervejede input på bordet. Sofie er desuden kendt for at være målrettet og giver aldrig op på en ny udfordring.

”Jeg har valgt Keepers, fordi det er et nytænkende og hurtigt voksende firma, med mange muligheder. De tror på, at digitalisering er fremtiden, og at kvalitet rækker længere end kvantitet, hvilket kan ses i alle deres afdelinger; Outsourcing, Consulting og Payroll.” – Sofie Rossen, Student Assistant i Outsourcing.

Odenseaner med italienske aner og glimt i øjet

Keepers _DSC8691

Alexander Pulli er cand.merc. i Accounting and Finance fra Syddansk Universitet i Odense og kommer med erfaring som bl.a. Finance Assistant hos Blue Ocean Robotics. Alexander er desuden uddannet Markedsføringsøkonom fra Erhvervsakademiet Lillebælt og har et solidt indblik i salg og kunderelationer fra en tidligere stilling som Account Manager hos Just Eat.

Som Assistant Controller i Keepers er Alexander medansvarlig for den daglige drift af vores kunders bogholderi og betalinger og bidrager med sin udadvendte natur til et nærværende og konstruktivt samarbejde, både internt blandt kollegaer og med vores kunder.
Struktur og organisering giver ro i maven – det er Alexanders mantra. Derfor giver det ham også en stor tilfredsstillelse at få ryddet op og afstemt korrekt i regnskabet. Og vi er sikre på, at netop det vil afspejle sig i arbejdet, når Alexander med italiensk blod i årerne, høj energi og et positivt mindset er ambitiøs på kundernes vegne og arbejder benhårdt på at opnå det bedst mulige resultat for sine kunder.

”Keepers fangede min interesse, da jeg fik et indtryk af en velorganiseret arbejdsplads med stor fokus på og udvikling af den enkelte medarbejder. Sparringen og læringen fra dygtige og erfarne controllere har helt sikkert betydet meget for mig i mit valg af Keepers. Og hvem vil ikke gribe chancen for at kunne fortsætte sin udvikling og samtidig blive en del af en virksomhed som Keepers med så stort et potentiale og vækst? Jeg kunne ikke have forestillet mig en bedre start eller modtagelse!” – Alexander Pulli, Assistant Controller i Outsourcing.

Humørsmittende, erfaren løn-’nørd’ og ’skilled’ mor til tre

KJ4A4051_Pernille

Som Consultant i Payroll-afdelingen i København med knap 20 års erfaring indenfor lønområdet er Pernille Peng Kristensen med til at sikre korrekt løn og kompetent behandling af lønrelaterede udfordringer på nogle af Keepers største kunder.

Pernille har en HG efterfulgt af et to-årigt elevforløb hos en VW/Audiforhandler og har gennem mange år været ansvarlig for 14-dags lønbehandling til timelønnet personale i Øens Murerfirma A/S. Senest kommer Pernille fra en stilling som lønkonsulent hos Amesto AccountHouse.
Pernille elsker at ’nørde’ med sit fag for at sikre sine kunder den højst mulige kvalitet i arbejdet og er en stærk kapacitet i lønteamet – ikke bare pga. sin faglige ballast, men også sit smittende humør og naturlige hang til sjov og spas. Og som mor til tre er hun det, man kalder fuldt ud trænet i og rustet til at holde alle tallerkener snurrende, når det går stærkt i Payroll-afdelingen.

”Jeg har faktisk haft Keepers i tankerne siden jeg for et år siden så en af Keepers jobannoncer og bed mærke i, at der udover det faglige også er meget fokus på det kollegiale sammenhold og medarbejderudvikling. Man bruger en stor del af sin tid på arbejdet, og derfor er det utrolig vigtigt for mig også at være social og hygge mig med mine kollegaer. Men efter 16 år på den samme arbejdsplads og uden erfaring med konsulentbranchen var jeg usikker på, om jeg var klar til at være konsulent. Da jeg endelig tog beslutningen, var stillingsopslaget udløbet, så jeg holdt løbende øje med nye opslag fra Keepers.” – Pernille Peng Kristensen, Consultant i Payroll.

Vi glæder os helt ustyrligt over at have fået disse skønne Keepere om bord i familien og er ikke i tvivl om, at de kommer til at skabe stor værdi for vores kunder.